Hele grundlaget for en vertikal have, var at kunne dyrke grøntsager på lidt plads og være i fred fra snegle. I hvilken grad det lykkedes, vil jeg gennemgå med en konklusion under et par forskellige emner.
Udbytte
Hele ideen med en køkkenhave, er at dyrke afgrøder, så vi kan få noget mad at spise. Det lykkedes i mindre grad at skaffe et stort udbytte fra afgrøder som primært vokser under jorden, men hvor planter med afgrøder over jorden gav et passende udbytte.
Begrænsningen på udbytte ligger i spandens størrelse og hvor meget våd jord som hele stativet kan bære. Flere afgrøder over jord kræver større areal og større afgrøder under jord vil kræve dybere jord at vokse i.
Grøntsagstyper konklusion
Det kræver bedre planlægning at dyrke i lav jorddybde, det er ikke alle traditionelle grøntsager der bare kan flyttes fra køkkenhaven, til en spand. Der kan også være andre dyrkningsmetoder, som kartofler i spande med tang, der kan være værd at undersøge. Måske virker det også med gulerødder eller andre rodfrugter.
Det er i hvert fald vigtigt at huske, planter vokser ikke af næring fra jorden, men fra CO2 i luften. Det er fotosyntesen som giver fylde til planternes masse. Jorden er et blot et medium for vand, mineraler, gødning og beskyttelse. Det er alt sammen ting som kan lade sig gøre igennem andet end jord, f.eks. igennem vandingen.
Skadedyr
Det lykkedes stort set at holde snegle komplet ude af spandene. Der kom små snegle i et par af spandene, som stod tættest på prydbed. Et par høje blomster voksede op tæt på spandene og fungerede som stiger for sneglene.
Det lykkedes ikke snegle at kravle fra jorden, over kobberbånd om pælene, over rionet og ned i spandene. Fra hverken spandens håndtag eller spandens kant, som rørte ved rionet.
Der var dog nok flere problemer med solsorte der gravede i spandene, end der ville være hvis planterne stod direkte i jorden.
Vanding konklusion
Vanding blev hurtigt for meget eller for lidt. Der var meget lille modstandsdygtighed over for at springe dage over med vanding. Grunden til dette er primært at spandene havde huller i bunden, og lidt hævet op og boret i siden. Alt vand ville altså dræne ud af spanden, ganske hurtigt efter vanding. Forsøg med forskellige vandingsmetoder kan findes her.
Vandingsmetoden med dryp/siveslange har vist sig at variere for meget i hvor vandet kommer ud og slangen er meget følsom over for tyngdekraften. Slangen skal lille i samme plan, for at vand kommer nogenlunde ensartet ud af hele slanges længde. Jeg ville hellere vælge en mere direkte vandingsmetode, gerne med små dyser ned til hver enkelt spand.
Opbygning
Der har ingen problemer været med stabilitet eller bæreevnen, på konstruktionen. Med dobbelt så meget jord i spandene, vil der nok skulle bruges 2 rionet, i stedet for kun 1. De 2 rionet vil kunne bindes sammen, for at give noget modsatrettet styrke, iht. hvor de er fæstet i bjælkerne.
Den kraftige konstruktion gør at det ikke lige pakkes ned og gemmes for vinteren. Det fylder stort set lige meget om det er sat op, eller at stolper og rionet skal opbevares separat.
Overvågning
En have kan blive lettere at passe med hjælp fra IoT, Smart Home eller andre elektroniske hjælpemidler. Det var ikke noget jeg undersøgte i dette eksperiment, udover en vandingsautomat med timer.
Der kan helt sikkert drages nytte af åbne og gratis systemer som Home Assistant, kombineret med billigere sensorer eller komponenter fra Ikea, shelly and noget helt hjemmebygget med ESP32Home enheder.
[…] Vertikal Have, Konklusion […]