Skip to content

Risiko, Forsikring, Garanti, Gør Det Selv og Sikkerhed

Risiko

Risiko kan være mange ting. Risiko for at påføre huset nye skader. Risiko for at tidsplanen eller økonomien skrider. Risiko for at håndværker går konkurs. Risiko for at du selv kommer til skade. Risiko for at håndværkere bruger dårlige og billige materialer.

Forsikring

Du har selv inviteret håndværkere ind i dit hus, det er din egen forsikring der skal dække skader, som de forårsager.

Entrepriseforsikringer kan være meget dyre, så dyre at de længe overstiger prisen på at udbedre en eventuel skade, som opstår af følge fra byggeri. Dækning af stjålne byggematerialer kan allerede være indeholdt i din husforsikring, check op på dine forsikringspolicer!

Garanti

Garantiperioden på byggeri kan varierer. Men der vil typisk være 1 års og 5 års gennemgang for skjulte fejl og mangler. Der er for nogle opgaver også 10 års gennemgang. Undersøg grundigt hvad der gælder for din opgave, FØR der indgås en aftale med håndværker.

Der vil dog ikke være dækning af synlige skader, som forbrugeren med rimelighed skulle have opdaget allerede ved aflevering af byggeriet/opgaven.

Gør Det Selv

At bygge noget selv har nogle indbyggede risici, at lovgivning ikke overholdes, at de forkerte materialer benyttes, at man ikke har det korrekt værktøj eller at tidsplanen eller økonomien løber løbsk. Undersøg grundigt hvad du må lave selv! Selvom El, VVS, kloak og asbest er underlagt autorisation, er der noget af arbejdet du gerne må udføre selv, men som oftest må du ikke tilslutte, godkende eller færdigmelde.

Omvendt er der rigtig mange penge at spare, ved at udføre arbejdet selv. Priser for håndværkere på Fyn, i Marts 2025 ligger ca. på 500 kroner + moms for VVS, kloak eller murer. Så husk at du selv skal tjene 625 kroner, for hver time en håndværker er tilstede i dit projekt. Så selv om du skulle bruge 3 gange så lang tid på at lave det samme arbejde, gør du det til en “timeløn” på at spare 200 kroner i timen!

Brug de sparede penge til at købe gode materialer og værktøj. Fokuser på materialer som har bedre egenskaber, eller er mere slidstærke. Køb værktøj som hjælper med præcision eller erstatter hårdt manuelt arbejde.

Sikkerhed

Husk din egen sikkerhed, brug personlige værnemidler som briller, handsker, sikkerhedssko, knæpuder og åndredrætsværn.

Brug kraftige blæsere til at suge undertryk i rum hvor du laver støvende arbejde, så du forhindre at støv og skidt spreder sig til resten af huset.