Et typisk dansk sommervejr med skiftende temperaturer, skift imellem regn og sol, er det meget svært at planlægge korrekt vanding. Det vil kræve et mere avanceret setup, at basere vanding på fugtighedsmålinger, i de enkelte spande. Det er tid til en status på vertikal haven.
Specielt ærter har ikke brudt sig om at undvære vand dagligt, når der har været flere varme dage i træk, her indeholder spandene simpelthen for lidt jord/vand til at de kan holde sig uden vanding. Omvendt er andre planter som bønner, druknet og rådnet ved for meget vanding.

Pluksalaten, rucola og grønkål har givet en masse små fine planter og blade. Bønnerne vokser sig ikke særligt store, men sætter store bælge.

Der er generelt nok for lidt jord i spandene, men mere jord ville øge vægten på nettet gevaldigt. Med mere jord og vand på den jord, vil jeg gætte på at vægten mindst fordobles. Jeg er i tvivl om at rionettet vil kunne bære 800 kg, specielt ved påvirkning af hård vind.
Gulerødderne er nogle af de grøntsager som ikke bryder sig om for lidt jord at vokse i, de andre planter bliver blot kortere.

Dette var blot en kort status på vertikal haven. Når sommeren er forbi, kommer der en konklusion på projektet 🙂

Be First to Comment