Der kan være rørinstallationer som i sig selv ikke er smukke. I vores tilfælde var en regnefejl skyld i at et 110 mm kloakrør gik op gennem fliserne, i stedet for at det kun var det lille 50 mm, som ovenikøbet blev reduceret til 30 mm fra vasken.

Kønt ser det ikke ud, møblet sidder så højt at det kan ses når man står op og helt sikkert når toilettet benyttes.
En fleksibel bordskåner eller Ikea’s sofa “bord” til armlæn er perfekt til at forme til uens eller buede overflader. Med en almindesav tilpassede jeg højden på foldebordet og brugte en rest af et stykke 160 mm ventilationskanal som form.

Almindelig montagelim bruges, men først skal længden tilpasses. Jeg har skåret et stykke ud af 160 mm røret, for at det nemt kan sættes ind over kloakrøret under vasken.

Brug godt med lim, svarende til arealet af røret der bruges som form.

Hold formen med brug af det udsavede stykke og en bagagerem eller elastik, til at trække det hele sammen i en flot rund form.

Montagelimen tørrer hurtigt, men jeg lod den stå til næste dag.
Resultatet er perfekt. Selvom det er lavet af bambus, gør skyggen under møblet at det falder godt i med egetræet på vaskemøblet.

Yderst billig og tilfredsstillende måde at skjule kloakrør på. Fjernes nemt når der skal vaskes gulv, da den blot står direkte på gulvet. Med sine 160 mm i diameter er den stabil i sig selv.

Be First to Comment